en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Min egen kære mor blev ramt af kræften første gang da jeg var ca. 19  år gammel, en sygdom hun døde af ca. 3 år senere (Brystkræft >> Lungekræft). En oplevelse som på mange måder har påvirket min egen holdning til liv & død samt livsstil, derfor har jeg også siden og og helt naturligt tænkt i sunde baner, aldrig røget en  cigaret eller andet der kan ryges, valgt sunde te-drikke, juicer, lavet udkog af grøntsagssafter, haft salaten som fast bestanddel på menuen, været skrækslagen for at indtage medicin, jeg har måske samlet spist hvad der svarer til et hovedpine pille glas i frem til at jeg her i januar pludselig og uventet  måtte trække kraftigt på det Danske sundhedsvæsen, først med mave operationerne og derefter et kontrol og behandlingsforløb med indtagelse af masser af "gift" resten af mit liv.


Solsorten taget på fersk gerning, ikke med gift, men med et lækkert kirsebær :-)Kemien, som primært omfatter et arsenal af diverse piller til at nedtone bivirkninger og så selve  kemoen, er en behandling der er rigtig svær at skulle forholde sig til, specielt fordi at kroppen reagerer så kraftig, maven går mild sagt i stykker (Mit forhold til min mave og toilettet er ændret kraftigt, få dage er det næsten som før, andre er det torturagtig og jeg er parat til at indrømme hvad som helst:-), huden ændrer sig, det brænder og er tørt og forbruget af cremer stiger kraftigt, nerverbaner går delvis i stykker og følelsen og funktionerne i hænder og ben bliver påvirket og delvis skadet, der opstår en unaturlig og  uimodståelig træthed (Fysisk og Psykisk), synsforstyrelser  og den gode smag ødelægges af duften og smagen af kemi........, det er blot nogle af de bivirkninger som jeg må forholde mig til, om jeg vil det eller ej. :-)


- jeg lader som noget helt nyt en meget stærk og afmålt mængde gift tage plads i min krop, noget der kraftigt strider i mod min holdning og livsstil gennem mange mange år, jeg accepterer nu pludselig og næsten med et smil, at dele af mig går i stykker / ændrer sig, noget som jeg for få måneder siden klart ville afvise at finde mig i.


Når så alt det negative er sagt, så ved jeg jo udemærket at bivirkningerne er en lille pris at betale for at kunne holde kræften nede og dermed forhåbentlig undgå at komme til at stå alt for højt i kræftstatistikkerne. 


Bivirkningerne fra den således "Gode gift" er til at leve med (når det nu skal være), men de betyder også at min hverdag og "mulighederne" ser meget anderledes ud i forhold til tidligere, jeg har uden adgang til "forsvar eller forhandling" fået mig nogle helt nye rammer at forholde mig til og bevæge mig l - desværre må min lille familie også uforskyldt forholde sig til og være en del af de ny forhold, men samlet set så ser vi alle 3 giften i mit nye liv som værende god :-)




Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Kræftbehandling Set af: 5090
0 0
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS