en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Det er mandag morgen og jeg sidder igen i venterummet her på sygehuset, for at få taget mine blodprøver - i dag har jeg trukket nr. 803, hvilket betyder, at der kun er 3 foran mig, det skyldes nok ferien, normalt er der typisk 5-6 i venterummet uanset om jeg kommer tidligt eller sent. Jeg tilbringer oftest 45 til 60 minutter her i det nu velkendte venterum, før det bliver min tur, så med kørsel, parkering, ventetid og prøvetagning, så går der her typisk 2-2,5 time hvergang, endnu et sted hvor der også er masser af tid til at "fintænke" :-).


Blodet skal prøves hver gang jeg skal have min kemo kur, der er typisk tale om 1-4 prøver, som helst tages dagen før, og så tidlig på dagen, at prøverne kan nå at være i Aalborg før middag samme dag - her anvendes prøverne til at vurdere min helbredstilstand og dermed om jeg er frisk nok til at modtage næste kemo behandling.


Efter dagens blodprøveDet er typisk mit immunforsvar som bliver beskadiget hver gang jeg modtager kemo (Antallet af hvide blodlegemer bliver nedsat) så i praksis betyder det, at jeg i forbindelse med hver behandling er nemmere modtagelig for infektioner og dermed reelt set helst skal undgå kontakt med mange mennesker i en lille uges tid hver gang der behandles. (det er svært, når man i samme periode næsten flokkes med andre syge på sygehuset for at få sine behandlinger:-)


Alt efter blodprøvens resultat, så reguleres min kemos sammensætning - dvs. at når jeg i morgen kommer til sygehuset for at få min behandling, så ligger der en speciel kemo blanding klar netop afstemt og blandet til mig, min cancer og min tilstand - forhåbentlig ligger den der, der har det seneste måneder været en del svigt, forsinkelser, fejlleveringer, ventetider mm. - men sådan skal det nok være.

- 3 timers planlagt behandling bliver ofte til 6-8 timer :-)

Det hele er dog blevet lidt lettere nu hvor jeg selv må køre bilen, de første 2-3 mdr. kunne jeg ikke pga. en såkaldt drop fod, der måtte Lene eller No stå til rådighed som taxi-driver - du er det kun aktuel i forbindelse med mine Kemo kure i Aalborg, her må jeg ikke køre kurdag 1, pga. "giftens" bivirkninger......


Nå men det var en af de gode dage i dag, ventetiden var kun 30 minutter og nu er prøven taget - jeg kører lige forbi bageren for at se om der skulle være sådan at jeg kan tage et par rundstykker med hjem :-)



Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Kræftbehandling Set af: 4891
2 1
   

SKRIV KOMMENTAR


[ indsendt af Inge Merete Pedersen, 22.07.13 16:06 ]

Kære Bjarke,
Krydser finger for at de har styr på dig i morgen!....
Knus IM

svar


Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS