en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Musik har altid haft min store interesse, helt tilbage fra da jeg på drengeværelse først i 70'erne pressede min lille DUX casette spiller til det yderste (En julegave fra min søde forældre, som bakkede interessen 100 % op, jeg er sikker på at det var en investering der dengang sprængte hele deres julegavebudget der ude på den lille farm i Vestjylland hvor midlerne ikke var så store:-).

Med "DUX'EN" kunne jeg nu indfange musikken, fra den gamle radio, specielt blev der trukket hårdt på Radio Luxemburg - elendig lydkvalitet, men en spændende verden af ny musik åbnede sig og fangede mig i den grad (og så kunne der spoles tilbage for at aflytte accorder og tekster:-). Musikken og teknikken bag er en interesse der har fulgt mig lige siden og som heldigvis også deles af Lene som jeg senere mødte - vi har delt interessen sammen nu i mange mange år - den ny situation gør det ikke mindre :-) 


Vi er storforbrugere af musik, vi omgives af musikken alle døgnets timer,  bl.a fra radioen (P3, P6 eller udenlandsk), CD'er (Som vi har samlet lidt af gennem årene:-), vore DVD'er med fede koncerter som specielt nydes i vinteråret og så naturligvis også hvad der kan hentes ud af iPod, iPad, Mac og hvad de mange ny kilder nu hedder - de bliver alle vold-lyttet:-) 


Hertil kommer vor fælles interesse for instrumenterne, teknikken, det at spille, producere og arrangere musik - et emne  der flittigt læses om, eksperimenteres med og diskuteres - vi er på sin vis slet ikke musikere, men vi elsker at lege med instrumenterne, udfordre teknikken, larme og lære nyt om emnet uanset om det gammelt eller nyt, blot det er godt og kan fange os….. (Et emne der helt sikkert kommer mere om her på bloggen ind i mellem de knap så fornøjelige sygedagsbogs agtige emner:-)


Men i bund og grund er det jo slet ikke det jeg vil skrive om i dette indlæg, titlen er UKENDT KUNSTNER - endnu et af de nyere og spændende Danske Bands som vi lytter til og som vi på mange måder er ret så imponerede af - deres Album Neonlys, er et pragt album med så utrolig mange lækre detaljer, flotte tekster med inspiration og lån fra fortiden (F.P Jack, M. Strunge etc.) og fed produceret musik - overskriften er vel Hip Hop, men glem alle de kategoriseringer og lyt til noget der virkelig kan anbefales til dig der holder af noget nyt og ikke alt for mainstream musik :-)


Prøv f.eks at lytte til nummeret "LANGT VÆK" - en smuk ballade med en flot vintage e-piano, en simpel rytme fra en gammel Roland box og en stærk tekst - en anden favorit er nummeret "FUCKING NUMMER" - men generelt er NEONLYS fed, flot og fængende i sin helhed - et album som jeg lytter en del til når jeg er inde på sygehuset med slangerne koblet til min krop for at få mit kemi depot fyldt op :-)


Rent faktisk er jeg overbevist om at musikken er helbredende, eller i alt fald livsforlængende, så husk nu at få din daglige dosis også :-)


Kort om Ukendt Kunster 

Består af rapper Hans Philip og producer Jens Ole McCoy. 

Har tidligere udgivet et par singler under navnet Skørmand. 

Udgav minialbummet »Hælervarer« i 2012. 

Er aktuelle med debutalbummet »Neonlys«, der kan downloades gratiswww.ukendtkunstner.dk.



>> Læs evt. mere her på AOK 

>> Lyt til et af de mere kendte numre her 



Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Musik og livsstil Set af: 3552
0 0
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS