en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Smukke omgivelser - lidt kedeligt Guitar ShowI lørdags var vi en lille hurtig tur til Købehavnstrup, vi skulle jo lige besøge det årlige Guitar show, en "happening" som vi har besøgt nu i en del år. Hidtil har showet været i Svendborg men det er nu flyttet til Østerbro.


De gamle haller ude på Østerbro var rigtige fine til formålet (Selv om turen er noget længere:-) og det samme var adgangen til forplejning, men selve indholdet af showet var lidt (På jysk) kedelig, tam og ikke lige os!


Vi savnede nogle spændende clinics og lidt mere dynamik ude i udstillingsområdet, hermed menes ikke mere larm, men i stedet lidt flere overraskelser i stedet for bare "stand efter stand" og så havde jeg desværre ok overvurderet hvad jeg kan i forhold til min kemokur og dens bivirkninger, så alt i alt var det lidt øv………….


Men vi fik da set lidt news, stødte på et par gamle kendinge samt runderet området med vintage gear (Guitarer, Basser, Effektpedaler, Fortærkere etc.) 
Normalt kan vi bruge en helt dag på sådan et show, men da hvad der før var normalt ikke mere er normalt så takkede vi af efter ca. 2 timer og kørte så en tur ned til 4Sound for at få den sidste gear sult stillet :-)


Fra 4Sound gik vi en lille tur ned af strøget i det fine vejr, her lod vi os lokke ind i Stereo Studiet af sød musik - det lød på ingen måde bekendt, men alligevel fængede det så vi spurgte ved disken og kunne her forstå at det var en helt ny John Foxx EP-skive der var kommet ind og de kun havde dette ene eksemplar - så den stak vi af med (Fik også lige købt den ny Trentemøller:-)


John Foxx er en god "bekendt" fra fortiden, han var oprindelig forsanger i Ultravox (vers. 1), jeg kender ham dog bedst fra hans solo udgivelser i 80'erne og så har jeg fulgt ham lidt på afstand i forbindelse med hans aktie i etableringen af et af Londons mest spændende plade-studier (The Garden eller the Square, er i dag en del af  Miloco Studios*) et studie hvor en stor del af mine 80'er og 90'er ikoner har været omkring for at arbejde bl.a. The The, Depeche Mode, Eno, Trevor Horn, The Cure, Siouxsie med flere - Matt Johnson fra The The overtog efterfølgende studiet, vist nok i 1985 og er vist også den der står bag en del af det i dag :-)


John Foxx forlod musik branchen i midt 80'erne og genoptog sit arbejde som grafiker under sit rigtige navn Dennis Leigh (Står bl.a bag omslaget til flere kendte bøger, f.eks Salman Rushdie) I 90'erne vender han igen tilbage inspireret af House /Acid, men her har jeg ikke fulgt ham, så det var en glædelig overraskelse at genfinde ham her midt i København ved Rundetårn.


John Foxx har i flere sammenhænge, direkte som indirekte været sat i forbindelse med Gary Numan, en musiker som jeg har været stor nyder af siden 1978 


FOXX's ny legekammerat på denne udgivelser er den noget yngre Finske DJ og producer (House) Jori Hulkkonen, jeg kender ham ikke men kan forstå at de har arbejdet sammen før, har bl.a optrådt sammen i The Roundhouse i London hvor John Foxx and The Maths optrådte. 



Nå det var lidt historie/baggrund, tilbage til nutiden:

European Splendour af John Foxx & Jori Hulkkonen (Vinyl udgaven)

Er du til moderne tunge beats flot blandet med lyden af fortiden (Moog, stringer, VoxHumana*, Vocoder mm.), så kan vi helt klart anbefale den ny EP fra John Foxx (European Splendour af John Foxx & Jori Hulkkonen), numrene fremstår specielt godt hvis du lige giver den en ekstra tand på din Volumen så du kan føle bassen:-)  

Sidst på EP'en er der et par fede remixes / fortolkninger af David Lynch, specielt Evangeline remixet i sin fulde længde, med vocal, synes jeg er spændende.


Alt i alt et nyt og spændende musikalsk input med mange linjer tilbage i fortiden :-)


/ Bjarke Edvars /


Noter/Links:

Vox Humana er i denne sammenhæng en PolyMoog preset 

Jorihulkkonen.com

Metamatic.com (John Foxx)

Miloco Studies (The Garden)

iTunes

Kompakt.fm  

TheQuietMan 

Wiki - John Foxx



Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Musik og livsstil Set af: 5076
5 1
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS