en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Julen 2012 var den jul som vi helst glemmer, men som også er blevet et bogmærke for et nyt kapitel i mit / vort liv.


Er der nogen "der ude” som bare kan få lidt glæde af vore tanker og erfaringer som sygdomsramt lille familiedrevet virksomhed, så vil det glæde os - så her er vor historie opdateret som den ser ud her hvor vi er et år klogere eller måske det modsatte :-)


22. dec. 2012, det er fyraften og vi lukker firmaet ned og hygger os dejligt for at fejre at vi for første gang i mange mange år har planlagt at vi vil holde juleferie og lukke helt ned. 



Alt er rart og helt normalt indtil kl. 2 om natten, hvor jeg uden varsel mærker en stærk smerte i nederste del af maven - de følgende dage / uger bliver et helvede af smerte, opkast, søvnløshed, lægebesøg og efter en uge med sundhedssystemets formaning om, at alt var normalt, blev det endelig til indlæggelse på sygehuset i Aalborg. Her gik der yderligere 2 uger med undersøgelser, slanger ind / ud flere steder i kroppen, raskmelding og nyt "helvede” og ny indlæggelse et syrealistisk forløb der til sidst stoppes, da en voksen og vågen læge er på "vagt” og kan se noget alle de andre ikke kunne se og dermed straks tager action han går selv i spidsen, sender mig på en 5,5 times tur til drømmeland, medens han lukker min mave op, fjerner hvad der skal fjernes og sætter system i det der er tilbage - 14. Januar vågner jeg op til et helt nyt kapitel og en helt ny ukendt verden, min mave fungerer igen, jeg kan igen ligge ned, stå op og er på sin vis nøjagtig som før, men alligevel langt fra.

Jeg kan nu se tilbage på et år med sygemelding, sygedagpenge, utallige ture til sygehuse, blodprøver, kemobehandlinger, lægesamtaler, skanninger og meget mere af samme skuffe og nu med en ny titel til mit visitkort "cancer ramt”. 


Året har budt på time efter time, dag efter dag og uge efter uge fyldt med tanker om, hvad den ny status som "uhelbredelig cancer patient” mon dækker over. 

Jeg starter ud med at tænke i dage, uger og når der er optimisme i måneder - først her for nylig tør jeg tænke i år (Ja det er nemt og også dejlig at være bagklog:-) 


Glædelig JUL til alle

Få dage efter operationen og beskeden om den ny status, sætter vi  gang i en lang og usikker process om at få styr på os selv - der laves bl.a.  testamente, sættes fokus på økonomiske forpligtigelser, som jo oprindelig er lavet i et helt anden lys, vi prøver at få overblik over hvad vi har af økonomisk sikkerhedsnet, både set på kort og længere sigt - indtil den 14 jan. 2013 har vor fantasi ikke rakt længere end til at tænke på at worst case scenario må være noget i stil af et brækket håndled eller arm. :-)


Specielt emnet med den økonomiske sikkerhed er meget følsom, svært at forholde sig til og finde ro omkring. Vort liv er jo primært bygget op omkring de timer jeg har kunnet finde kunder til i vort lille 2-mandsfirma, slipper vi grebet her, hvilket vi jo godt ved, at vi til dels bliver nødt til, vil det kræve en delvis ny forretningsmodel. Derfor er fremtidsmulighederne med vort firma også et et emne der fra første sekund efter beskeden optager rigtig meget af vor tid og tanker, lige fra tanken om at lukke det ned (en tanke vi dog hurtig glemmer - det kan vi simpelthen ikke), men hvad skal så skæres væk, hvad kan evt. styrkes, specielt med den erkendelse at vi ikke kan basere vor fremtid i firmaet på om jeg er fit eller ej, men i stedet må kalkulere med at jeg resten af mit liv vil være ustabil arbejdskraft og periodisk helt uden for rækkevidde, vi tør i den forbindelse ikke regne med, at jeg kan levere mere end 1/4 kraft i forhold til før - samtidig er vi også nødt til at sikre at der er plads til at Lene kan tage timer ud, når det er nødvendig i forbindelse med min sygdom (Kørsel, lægebesøg, pleje etc.) - her hvor vi kan se tilbage på det første år, så viser det sig i praksis, at der her "røves” væsentlig flere timer end vi i vor vildeste fantasi kunne forestille os - i et lille 2-mandsfirma er der således pga. min sygdom pludselig tale om et tveægget svær - tabt tid som vi os bekendt ikke kan få hjælp til.


Som det jo fremgår flere steder her på min blog, så har vi jo været så utrolig heldige, at vor søn No havde en alder, tid og evner til at træde til med kort varsel, allerede før vi vidste, hvad jeg var ramt af tog han min plads på kontoret og har her serviceret alle aktive kunder med hjemmesider, kodning, fotooptagelser, møder, layout, produktion osv. en opgave han har og stadig varetager utrolig flot - dvs. den daglige drift af firmaet, takket været hans og Lenes indsats, har været næsten uberørt (Hvis man kan sige det) - men områder som kundesøgning, projektbeskrivelser etc. er naturligt blevet nedprioriteret / forsømt - dvs. de ny frø er sået som jo ellers normalt er en stor del af dagligdagen og det kan vi allerede se ved at forretningen pt. kører på 50 % i forhold til før - noget vi kun kan kompensere for ved at regulere ned i udgifterne samtidig med, at vi med ansættelsen af No jo øger vore lønudgifter - en situation vi desværre ikke har været forberedt på og som har fyldt og stadig væk fylder rigtig meget i døgnets timer  sideløbende med at sygdommen skal håndteres.


Alt er jo langt fra sygdom og negativitet i sådan en situation selv om det jo her på Bloggen godt kan virke sådan, men nej, der er masser af positive vinkler :-)


Først og fremmest så er det fantastisk at få lov til at lære sin søn at kende på denne måde - se ham træde i karakter, udvikle sig, modnes og i den grad tage kampen op for vores skyld, en oplevelse som vi naturligvis gerne havde set på en anden baggrund, men et nærvær og en oplevelse som vi nok aldrig ville have fået, hvis ikke det var pga. min pludselige sygdom - hold da op hvor er det stort at være med til at se.


Efter min operation og de efterfølgende mange måneder med kemo behandling har jeg fået en del eftervirkninger / bivirkninger, flere af dem vil nok være en del af mig resten af mit liv - specielt min "nye” maves funktion er svær at forholde sig til, den sætter i en stor grad en begrænsning for min (vores) bevægelsesfrihed og det betyder, at vi, tvunget af nød, har været meget mere i vore hjemlige omgivelser end før - vi har pga. sygdommen været meget mere i vor lokale natur, har brugt mange flere timer i vor egen have, der har været meget mere fokus på vore interesser for musikken, ændringer som godt nok er kommet af nød, men som igen har bundet mig og Lene endnu tættere sammen og det er fantastisk dejligt at være en del af.


Jeg har altid jobmæssigt haft en meget stor intresse og ansvarsfølelse og dermed naturlig fokus på mit job, først de mange år som leder i industrien, hvor alting blev tilrettelagt, planlagt og afpasset til mit job, så efterfølgende de mange år som selvstændig, hvor firmaets udvikling, netværket og servicering af kunderne altid har haft første prioritet og dermed har fyldt det meste af døgnets timer, weekender og ferier. 

Vi har aldrig hidtil fundet eller taget os plads til at holde ferier eller tage på rejser, friheden som selvstændig har været vigtigere, men har også betydet, at vi har måtte undvære den traditionelle danske national ret - feriedyrkelse. 


Julen 2012 var den første jul i ca. 15 år, hvor vi direkte havde planlagt at lukke ned og holde helt fri for kunder og bare hygge os, sådan blev det ikke, men som resultat af det der skete sidste jul, så er vi nu ved at få øjene op for, hvor vigtig det er at stoppe op, koble af og prioritere anderledes - at det så med den situation som min sygdom har sat os i, er rigtig svært at håndtere i praksis, specielt når man synes det hele er uoverskueligt og svær at få til at gå op i en positiv kabale, specielt når det kommer til rollen som kone-mand virksomhed,og de mange uvisheder om helbred, fremtid, økonomi, sikkerhedsnet osv.., det fylder rigtig meget men betyder også at specielt jeg har været tvunget til at sige fra, holde mig ude af rampelyset og i stedet fokusere på mine nærmeste, haven, det sunde køkken, interesserne etc. 

   

Status er, at der nu kan ses tilbage på et helt år med rigtig mange nederlag og ydmygelser, sorte tanker og frustrationer over, at det lige skulle være os, men det er også et år som jeg for måneder tilbage troede skulle tælles i uger / måneder og et år og en situation som har resulteret i at jeg har mødt utrolig mange nye og søde mennesker bl.a. - Aalborg Universitetshospitals personale, fantastiske kunder, der bare hænger på og tror på os, leverandører der bakker op, familie og venner, der både gider lytte og sætte andet på vor dagsorden og så ikke mindst min fantastiske lille familie - det er ikke så ring enda :-)


22. Dec. 2013 - nøjagtig 365 dage siden jeg troede julefesten startede, I 2013 slipper julen ikke for mig, og så må vi jo se hvad 2014 og fremtiden ellers bringer, mentalt har jeg vundet den første omgang :-)


Glædelig JUL og GODT NYTÅR til jer alle - TAK fordi du læste.


/ Bjarke Edvars /




Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Generelt Set af: 3805
3.7 3
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS