Er en film om at lave musik og så kan den hentes gratis :-)
Filmen "What Difference Does It Make?" er en rigtig flot og stemningsfuld film, måske ikke helt med den fokus på at lave musik som man skulle tro ud fra titlen, men i stedet en film der viser energien og lysten bag det at lave musik, med masser af gode debatter mellem musikmagere og inputs og holdninger fra nogle af dem "der var der”
- filmen er en stemningsrapport fra hvad der sker i New York’s musikermiljø og med speciel kærlighed til Hip Hop & Rap scenen i NYC.
Vi føres rundt med kommentarer fra fagfolk, bl.a. af de gamle kendinge Eno og Moroder men også fra en lang række knap så kendte og de mange udsagn krydres flot af kameraet og lydsporet.

Listen af musikere i filmen er lang, bl.a. Brian Eno, Giorgio Moroder, Debbie Harry, Erykah Badu, Rakim og så den allestedsnærværende Nile Rodgers - på listen over knap så kendte ser vi Lee ‘Scratch’ Perry, Philip Glass, Skream, Q-Tip, Bernie Worrell, Egyptian Lover, Ken Scott, Thundercat, Richie Hawtin, James Murphy and Stephen O’ Malley og mange flere som på den ene eller anden måde har samarbejdet omkring Red Bulls projekt, enten som underviser på deres Academy eller ved at have arbejdet i Red Bulls studie.
I filmen der er rigtig mange flotte klip fra gadelandskabet og der leges smukt med lysstemninger, lyd og billeder - du skal nok ikke se filmen bare for musikkens skyld, men se den fordi den er smuk, stemningsfuld og er filmet midt i et musikerlandskab der hele tiden flytter sig.
Filmen er lavet og udgivet af Red Bull Music Academy som markering af deres 15 års jubilæum og med den anerkendte instruktør Ralf Schmerberg ved ror-pinden.
Filmen kan hentes gratis via linket her www.rbma15.com eller ses via Apple TV