en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Det er vel et spørgsmål der er lige så tåget og udefineret at stille som "hvor langt der er til Randers på cykel”, men jeg har jo her i min Blog lovet mig selv at være ærlig, også når emner bliver lidt tågede :-) 


Min cancer blev opdaget, da min mave som et lyn fra en klar himmel pludselig stoppede med at fungere op til julen 2013. 

Fagkundskaben mente jo i første omgang, at der ikke var noget galt, senere gik deres teori i retning af tarmslyng, men først da de på hospitalet 3 uger senere lukkede mig op for at sætte orden i mine tarme, opdagede operationslægen, at jeg havde en cancer der havde spredt sig i min mave/bughule.


Spørgsmålet der nu møver sig på er, om jeg "bare” skal slå mig til tåls med, at det så var skæbnen der ville det sådan, eller om jeg kunne have påvirket min skæbne langt mere end jeg nu gjorde? 



Denne såkaldte skæbne har jo vendt op og ned på mig og min lille families verden - langt fra alt er negativt, men det positive kan dog slet ikke opveje usikkerheder, smerter, bivirkninger, de slukkede drømme, frygt og erkendelsen af, at det jo nemt kan blive et spørgsmål om liv eller ikke liv, pensionist ikke pensionist, farfar ikke farfar, enke ikke enke osv.. 


Jeg er nu kommet til et stadie, hvor jeg for første gang begynder at lægge rigtig mærke til min "ny” krop og mere langsigtet kan vende situationen og se ud i fremtiden men også naturligt se tilbage og vende spørgsmålet, om der var noget jeg kunne / ville gøre anderledes i forbindelse med sygdommen.


Jeg har altid haft pæn stor tillid til "systemet” og har derfor aldrig stillet spørgsmål til lægelige konklusioner og mener umiddelbart heller ikke, at det burde være nødvendig.
 

Sundhedssystemet har værktøjerne og baggrunden til at vurdere en "kunde”, der som mig pludselig melder mig på sundheds-scenen, de kan gennemskue om jeg er der pga. pludselig opstået kedsomhed, akut mangel på social kontakt eller om min henvendelse grunder i et helbredsmæssigt relevant problem. 


Aktuelt, så var jeg trods min fremskredne alder på næsten 50 år, et ret blankt blad i sundhedssystemets  arkiver. Jeg beskrev mine symptomer som stor træthed, ømme led, duftgener og en konstant oppustet mave og første konsultation var ca. 4 år før jeg fik diagnosen cancer. De efterfølgende år var jeg til flere konsultationer, var omkring en række specialister, røntgen mm. - konklusion var hver gang, hurtig og "effektiv”, at jeg ikke fejlede noget, en diagnose som også blev stillet dagene op til min operation. 


Svalerne er kommet til Himmerland - Forår 2014

Når jeg tænker tilbage, så er der ikke en eneste af de mange specialister som har haft min sag, der har tænkt ret meget ud af boksen, har bevæget sig ud over egne faggrænser, har set mig som en helhed eller har nævnt, at jeg jo kunne være ramt af samme sygdom, som min mor døde af da hun var 47 år, og som rent faktisk er en sygdom som 1 ud af 3 rammes af.


Tager jeg fejl og læner jeg mig for meget tilbage i troen på systemet? - bør jeg i et moderne samfund være mere deltagende, markant og skrue albuerne på, ud fra kriteriet om, at dem der råber højest, er dem der får mest og hurtigst? (Survival of the fittest)


Hvad nu, hvis jeg havde råbt højere, var min cancer så blevet opdaget før? 

- ville jeg så i dag være helbredt frem for uhelbredelig?


Jeg bragte delvist spørgsmålet på banen over for operationslægen, som gav mig beskeden om uhelbredelig cancer ved min opvågning - hans korte og meget direkte svar var "du skulle være kommet før” 


Og ja, det har han jo helt ret i, var jeg kommet før, så var der med lidt held "kun" cancer i min blindtarm og så kunne den og canceren ret enkelt være fjernet og jeg ville så være sendt hjem som helbredt.
 

Men det ændrer jo ikke på, at jeg jo mødte op allerede 4 år før jeg fik dette meget kontante svar og det med gentagende konsultationer ved flere uafhængige specialister, netop fordi jeg oplevede at noget var unormalt i min krop og jeg havde brug for professionel hjælp. 

Er det mig der har været for naiv, er det de mange specialister der har sovet i timen eller har jeg fået hvad?


Ekstrabladet.dk har i en lang periode haft speciel fokus på netop kræftbehandlingen i det Danske Sundhedsvæsen, skal jeg konkludere ud fra de mange artikler her, så er svaret ret enkelt, jeg skulle have været meget mere aggressiv og bør også være det her efterfølgende, hvor skaden er sket, men spørgsmålet er det den rigtige vej at gå og om det vil skabe den tryghed som både ikke ramte og ramte har brug for?


I bund og grund skal der måske slet ikke være noget svar på mine mange spørgsmål…….

 - skal jeg ikke bare være glad for at jeg pt. er at finde på den rigtige side i cancerstatistikkerne og så glemme alt om skæbne, retfærdigheder, brok, råberi og hvad der med lidt held kan forventes af systemerne?


Og forresten, så er svalerne lige kommet til Himmerland - det er forår og det er jo ikke så skidt :-)


// Bjarke Edvars//



Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Kræftbehandling Set af: 4755
5 1
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS