Når jeg sidder her og er ved at starte dagen op, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om mine bivirkninger nu er væk i morgen eller om de måske vil være en del af mig resten af mit liv?

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge dem til, jeg har ikke bedt dem komme, men de maser sig mere og mere på og fylder uge for uge mere og mere - nogen af dem kan jeg forholde sig til og til dels gøre noget ved, andre af dem er rigtig trælse og så er der dem der direkte begrænser mig.

Før jeg startede på den første kemokur havde vi jo en snak med en læge og hun gav os en god introduktion til kuren, dens funktion, ...